Uspoleret græsk natur og kultur er det, der mest af alt kendetegner Zakynthos.
Den grønne ø er blevet et stort hit og et af Bravo Tours’ mest eftertragtede rejsemål i det græske øhav. Strandene er hvide og kilometerlange, og de bedste af slagsen findes ved byerne Tsilivi og Kalamaki.
På de mange små tavernaer kan man nyde havudsigten og det gode, græske traditionelle køkken. Det gælder også i de små fiskerlejer i Zakynthos by. Overalt på øen handler det kun om det gode liv – både når man nyder solnedgangen med en drink og på vores hyggelige udflugter.
Hotellejligheder Caretta Beach - Bravo kategori 4
Populært feriested med gode faciliteter!
Lejlighedshotellet Caretta Beach er fantastisk til vandhunde i alle aldre. Hotellet ligger ganske vist en km fra den dejlige, brede sandstrand, men dagen lang kan du muntre dig i områdets fem swimmingpools.
Caretta Beach er et stort hotel, men du vil opleve stort nærvær og en service i topklasse. Hotellet har en meget dejlig restaurant, hvor der arrangeres underholdning og aftenshows.
Se mere på
bravotours.dk.
Zakynthos - Den Græske Perle
- heldagsudflugt inkl. frokost
Vi starter ud med at tage en lille tur til søs. På nordkysten finder man nemlig de blå grotter, der er et ganske særligt naturfænomen. Sammensætningen af de lyse klipper og det sigtbare vand lyser grotterne op og giver dem en klar lyseblå farve, der ganske enkelt skal opleves!
Vi skal også ud og opleve naturen til lands og se øens smukke landskab. Øen er geografisk delt i to vidt forskellige områder. Den nordvestlige del er præget af bjerge og lav vegetation, mens den sydvestlige del er mere flad og dækket af krogede oliventræer. Det er også her, vi finder turistområderne og øens hovedby, Zakynthos.
Vi kører op til øens berømte vartegn, skibsvraget, som befinder sig på Navagio-stranden. Denne strand er kåret til en af de smukkeste strande i verden, og når man står og betragter det glinsende turkisblå vand og det hvide sand, kan man godt forstå hvorfor.
Vi lægger vejen forbi det berømte kloster Anafonitria, hvor øens helgen Dionysos, vinguden i den græske mytologi, var munk i sin tid.
Frokosten nydes på en traditionel græsk taverna med en forrygende udsigt, og måltidet består naturligvis af lækre, velsmagende lokale retter. Frokost er inkluderet.
Solnedgang ved Keri
- aftenudflugt inkl. middag
På denne tur besøger vi den syd-vestlige del af øen. Her ser vi bl.a. verdens største flagrende flag, der er næsten lige så stort som en håndboldbane.
Vi besøger en olivenolie-fabrik, hvor der kan købes ægte jomfruolivenolie med hjem. Vi spiser på en hyggelig græsk taverna, hvor man kan smage de lækre græske specialiteter. Desuden nyder vi solnedgangen fra et betagende udsigtspunkt nær havet.
Inkluderet i rejsen:
• Flyrejse til Zakynthos tur/retur.
• Mad om bord på flyet.
• Transport til og fra hotellet.
• Indkvartering på hotellejligheder Caretta Beach.
• All Inclusive.
• Pooludsigt.
• Zakynthos - Den Græske Perle – heldagsudflugt inkl. frokost.
• Solnedgang ved Keri – aftenudflugt inkl. middag.
• Alle kendte skatter og afgifter.
• Danske rejseledere.
Valgfrie tilkøb:
• Afbestillingsforsikring kr. 195.
• Årsrejseforsikring kr. 229.
• *Seating om bord på flyet.
Obligatoriske tillæg:
• Eneværelsestillæg kr. 1.500.
• Prisen for at få tilsendt billet pr. post er kr. 75.
(Billet pr. mail uden beregning).
• Evt. olietillæg.
*Seating om bord på flyet:
Du kan mod et gebyr på mange af vores flyvninger forudbestille en bestemt plads i flyet. Vælg selv gangplads, vinduesplads eller måske et sæde med ekstra meget benplads.
Ring til en af vores rejsekonsulenter på 70 10 10 77 og hør nærmere.
Vi tager forbehold for trykfejl, prisændringer, udsolgte og aflyste arrangementer.
Se også disse rejser fra Bravo Tours: