Ny destination med Atlantis Rejser. Taba - tre lande i ét. Taba i Egypten er den perfekte base for en ferie, som kan bringe dig rundt i tre lande, Egypten, Israel og Jordan. Besøg Petra og Det Døde Hav i Jordan eller Dolphin Bay i Eilat på udflugter fra dit hotel i Taba, Egypten. Den lille, egyptiske badeby Taba er en perle mellem Sinais rå og brutale ørkenbjerge og Rødehavets lune vande. Og selv om Taba er lille, byder en tur dertil store oplevelser. Står du på stranden i Taba Height, kan du nemlig se til både Israel og Jordan, hvor du kan pakke din ferie med den ene mere fortryllende seværdighed efter den anden.
Jordan gemmer på et af verdens største nye vidundere, den lyserøde klippeby Petra, som du måske kender fra den legendariske eventyrfilm Indiana Jones og det sidste korstog, samt de betagende landskaber i Wadi Rum.
I Israel – lige på den anden side af grænsen – ligger badebyen Eilat, hvis mest berømte indbyggere er delfinerne på Dolphin Reef. Delfinerne er tamme, men bliver ikke holdt indespærret. De kan svømme ind og ud, som de vil, og det vil de som regel, så gæsterne på Dolphin Reef kan få lov til at svømme med dem. En oplevelse de færreste nogensinde glemmer igen.
Skønne badestrande
Nok er Taba det perfekte udgangspunkt for den nysgerrige kulturturist, der gerne vil se noget på sin ferie, men Taba er også gyldne, lange sandstrande med turkisblåt vand, dovne solmættende dage, dejligt luksushoteller og hygge med familien.
El Wekala Golf Resort er et hyggeligt familiedrevet turistklassehotel i den lille hotelby Taba Heights
el Wekala ligger placeret på en bjergskråning i Taba Heights med en fantastisk udsigt over Aqaba-bugten, og lige ved siden Taba Heights bymidte med masser af restauranter, butikker og underholdning.
Fly fra København:
Den 1/8 og 8/8 2013
Pris. Kr. 4.499,-
Prisen inkluderer:
- Flytur med Jettime fra København/Billund
- 1 uges ophold på hotel Taba Heights El Wekala Golf Resort 3 ¤ med All inclusive.
Prisen inkluderer ikke:
- Mad ombord frivilligt 160,- t/R
- Transport Lufthavn-hotel 150,- t/r
- Visum til Egypten: kr. 150,- pr. person.
- Frivillig afbestillings og rejseforsikring.
Se også disse rejser fra Atlantis Rejser: