Tag med Bravo Tours og Club MetroXpress til det moderne og mondæne Dubai, der er det næststørste af de syv Forenede Arabiske Emirater og ikke mindst er kendt for sin imponerende skyline med spektakulære bygninger og sine kunstigt anlagte øer med boliger og marinaer i luksusklasse.
Dubai har shopping og restauranter i verdensklasse, gode strande og et liv, som selv de største metropoler misunder. De Forenede Arabiske Emirater ligger så langt mod sydøst i forhold til Danmark, at vejret er helt i top. Bravo Tours’ hotelstandard er meget høj til priser, der ikke er set før, og der er så meget at opleve, at det er svært at nå det hele på en uge. Sommeren i emiraterne er meget varm, men fra november til april er der meget mildt, behagelig varmt og pragtfuldt.
De Forenede Arabiske Emirater er cirka dobbelt så stort som Danmark, men der er kun 4,5 millioner indbyggere, hvoraf langt de fleste er indvandrere, der arbejder på hoteller og restauranter. Dubai er kendt som Guldbyen. ”Golden Mile” er cirka 300 butikker på en lang række og dermed formodentlig verdens største detailmarked for guld.
Det glitrende guld fascinerer nu som for tusinder af år siden. Butikkerne er næsten identiske – uden tyverialarmer og sikkerhedsgitre. Det forventes, at man prutter om prisen i butikkerne, og Dubai er et af de mest fordelagtige steder i verden at købe guld.
Afrejse
3. februar 2011
Inkluderet i arrangementet
• Flyrejse tur/retur.
• Mad på flyet.
• 10 % rabat på toldfrit køb hos Primera Air.
• Velkomstdrink om bord på Primera Air.
• Transport til og fra lufthavn.
• Transport mellem Dubai og Ras al-
Khaimah.
• Fire overnatninger på Emirates Stars
Hotel Apartment Dubai.
• Tre overnatninger på Hilton City Ras
al-Khaimah
• Hotel med morgenmad.
• Danske rejseledere.
• Kulturudflugt i Abu Dhabi.
• Kulturudflugt i Dubai.
• Dhow dinner cruise på Dubai River Creek
inkl. aftensmad.
• Kulturudflugt i Fujairah inkl. frokost.
• Afslutningsmiddag.
• Deluxe air-conditionerede busser i Dubai.
Ikke inkluderet i arrangementet
• Afbestillingsforsikring kr. 295
• Årsrejseforsikring kr. 679
• Halvpension kr. 800
• Eneværelsestillæg kr. 1.700
• Primera Class kr. 750 (begrænset antal)
• Postforsendelse af billet kr. 39 (pr. mail uden beregning)
Udflugter og kulturprogram (ikke inkluderet)
• Jeepsafari inklusive middag kr. 395
• To-dages kulturrejse til nabolandet Oman og dets hovedstad, Muscat
PROGRAM
1. dag // Afrejse fra Danmark
Vi flyver med Primera Airs Boeing 737-800. Indkvartering på Emirates Stars Hotel Apartment Dubai. Man bor i meget smagfuldt indrettede to-værelsers lejligheder til maksimalt to personer. Lejlighederne er med fuldt udrustet køkken, klimaanlæg, tv, hårtørrer og vaskemaskine. I lobbyens café serveres Starbucks-kaffe, der kan nydes efter dagens oplevelser. Der findes vekslemuligheder, dagligvareindkøb og flere restauranter til fornuftige priser nær ved hotellet. Hotellet ligger lidt afsides i forhold til fx Dubai og Emirates Mall, men relativ tæt på fx den gamle del med Gold Souk og Festival City.
2. dag // Kulturudflugt Abu Dhabi
Vi starter udflugten med at køre mod De Forenede Arabiske Emiraters hovedstad, Abu Dhabi, der er det største af de syv emirater. Abu Dhabi overses ofte, fordi der i medierne er så megen fokus på Dubai. Men Abu Dhabi er en oplevelse helt for sig selv. Allerede på vejen dertil hører vi om alle de store forskelle, der er mellem netop hovedstaden og Dubai, og samtidig oplever vi, at landskabet bliver grønnere og grønnere, jo tættere vi kommer på Abu Dhabi. Vores første stop er ved verdens ottendestørste moské, Sheikh Zayed-moskeen. Her iklæder vi os muslimske dragter – slør og kjole til kvinderne, og kjortel til mændene – og går ind i den overdådige moské og får indsigt i en helt anden verden end vores egen. Vi fortsætter med at se på landets kultur i Abu Dhabis kulturcenter, der ligger oven på det offentlige bibliotek, og på landets historie i Arvens Bydel. I løbet af dagen kommer vi tæt på de lokale og på landet på en måde, der kun kan lade sig gøre i Abu Dhabi. Vi slutter opholdet i hovedstaden med at se den moderne side i ”Marina Mall”, der ligger på en lille tange ved hovedgaden. Her er der tid til at handle eller bare nyde den dejlige atmosfære. Centret har en dejlig restaurant med udsigt over hele byen. Til sidst kører vi tilbage til hotellet gennem en millionby, der i løbet af dagen fuldstændig skifter karakter og tempo.
3. dag // Kulturudflugt i Dubai
På denne halvdags-byrundtur passerer vi Jumeirah-moskéen, der er et spektakulært eksempel på moderne muslimsk arkitektur og en af Dubais mest fotograferede seværdigheder. Vi kører forbi Dubai-sheikernes imponerende strandpaladser. Turen inkluderer også et museumsbesøg, hvor vi ser interessante klenodier, der kaster
lys over Dubais historie med handel og perledykning. Det 180 år gamle Al Fahidi-fort og Bastakiya-regioner har huse med minder fra den graciøse og rige arkitektur, der varslede indtoget af elektricitet og aircondition. Turen fortsætter i abra – vandtaxi – over ka nalen Dubai Creek til byens gamle souk, det historiske indkøbskvarter, hvor vi har tid til at handle blandt andet i det verdensberømte guld- og krydderikvarter. Her oplever man duften af østens krydderier og en overflod af guld. Efterfølgende skal vi ud på et Dhow dinner cruise. Her står vores aften- buffet klar, med et bredt udvalg af alle de arabiske specialiteter. Live-musikken spiller blidt i baggrunden, mens vi sejler stille og rolig op ad Dubai creek og ser alle de imponerende bygninger i deres aftenbelysning. Turen giver os et klart billede af, hvordan den arabiske mentalitet er, hvor hyggen står i første række. En fantastisk måde at afslutte dagen på.
4. dag // Dubai
Dagen er til fri disposition – fx til afslapning på hotellet eller til at besøge Dubais Venedig, Souk Madinat, hvorfra der er udsigt til Burj al-Arab, Jumeirah Moskéen, der er den eneste moské i Dubai, som turister må besøge, eller en tur rundt med Metroen, der er hævet over byen og er en oplevelse i sig selv.
5. dag // Ankomst til Ras al-Khaimah
Vi forlader Dubai og kører mod Ras al-Khaimah. Det nordligste emirat, Ras al-Khaimah, er et fredfyldt sted, hvor oldgamle traditioner trives i harmoni med moderne livsstil. Det ligger mellem Den Persiske Golf og Hajjarbjergene, grænser op til Oman og er på størrelse med Lolland og Falster. Her ligger ikke blot en af regionens vigtigste havne og en lufthavn, men også en ”spaceport”, der er forberedt til fremtidens rumturisme. Men foreløbig koncentrerer Ras al-Khaimah sig om selv at tiltrække turister. Strandene er fantastiske, hotellerne er i topklasse og man kan bl.a. besøge et gammeldags marked og et museum, der ligger på et gammelt fort. Der er også flere imponerende shoppingcentre og fine 18-hullers golfbaner i emiratet. Naturen er præget af rødlige ørkener, smukke, dramatiske bjerge og spredte grønne arealer med vandløb og laguner. Ras al-Khaimah har ikke store olieforekomster, så emiratet har koncentreret sig om at udvikle turismen og den industrielle sektor. Her findes bl.a. Emiraternes største cementfabrik og verdens største keramikfabrik. Der er indkvartering på Hilton City Ras al-Khaimah. Hilton City hotel ligger godt placeret lige i centrum af Ras al-Khaimah by med kort afstand til byens mest kendte indkøbscenter, Manar Mall. Hotellet har egen havn og derfor også en fantastisk udsigt og mange muligheder for at tilbringe ferien i det maritime miljø. Der er blot få minutters kørsel til søsterhotellet Hilton Rasort & Spa, hvor Hilton City Hotels gæster kan benytte stranden, resortets fem swimmingpools og adskillige andre faciliteter. Der er gratis shuttlebus hver dag mellem de to søsterhoteller. Hilton City Hotel har et lækkert fitnesscenter, der er åbent døgnet rund, og to tennisbaner. Resten af dagen er på egen hånd.
6. dag // Kulturudflugt Fujairah
Efter at vi har spist morgenmad, starter vores byrundtur i Fujairah – det grønne i de østlige emirater. Vi oplever et fantastisk landskab, inden vi ankommer til Dibba – en gammel fiskerby ved østkysten. Efter et kort stop ved Det Indiske Ocean besøger vi Emiraternes ældste moské. Turen inkluderer også et besøg på det lokale museum, og der er tid til en frisk handel på fredagsmarkedet. Derefter spiser vi frokost hos en familie i udkanten af Fujairah by. Turen fortsætter til Dibba by, hvor vi ser moskéen, Regentvejen, havnen og grænsen til Oman. Efter en spændende dag med masser af oplevelser slutter turen med fælles middag på hotellet.
7. dag // På egen hånd eller udflugt
Dagen kan eventuelt benyttes på stranden for at lade de kulturelle indslag bundfælle sig. Der er også mulighed for at tage med på en ørkensafari, hvor vi kører i karavane gennem ørkenen i jeeps. Undervejs stopper chaufførerne, for at vi kan fotografere. Vi oplever solnedgangen bag de enorme sandklitter,og et andet sted kan man stå på snowboard ned ad sandbankerne. Når vi når vores lejr, føler vi os virkelig i centrum af den fascinerende ørkenlejr, hvor vi får serveret en buffet, som vi velfortjent kan nyde til den rytmiske, arabiske mavedanser, der underholder, før hendes mandlige kollega tager over. I løbet af aftenen kan vi ride på kameler, få henna-tatoveringer og prøve kræfter med en arabisk tradition, vandpibe, kaldet shisha. Her kan man hygge sig i fællesskab om tobakken, der er aftens sidste samlingspunkt. En ideel tur for dem, der vil ud i den fabelagtige ørken og tilbringe en hyggelig aften med god mad og drikkevarer under afslappende forhold i den arabiske ånd.
8. dag // Retur til Danmark
Efter en oplevelsesrig uge går turen tilbage mod Danmark.