Dag 1
Ankomst til Milano, hvor bus og rejseleder venter for at køre os til Garda. Under de 2,5 timers transport vil rejselederen informere om ugens program og give praktiske informationer.
Dag 2
Heldagsudflugt Gardasøen Rundt. Dagen vil lære os Gardasøen bedre at kende, så vi har en god ballast til de kommende dage. Vi gør stop i Malcesine og tager herfra en rutebåd til Riva del Garda, som er søens nordligste by. Her vil der være tid til frokost på egen hånd, før turen går ned langs søens vestlige side, hvor vi passerer Salo, engang hovedstad for Mussolini. Der bliver også ophold i Sirmione, som måske er det smukkeste og mest eksklusive sted ved søen. Sidste stop bliver i den lille befæstede by Lasize.
Dag 3
En af verdens mest fantastiske byer bliver vort mål denne dag. Venezia lader ingen uberørt med sin helt egen charme. Byen, der er bygget på sandøer og pæle i lagunen, oplevede sin storhedstid under middelalderen og den tidlige renæssance, og de enorme rigdomme, som venezianerne tjente på deres handel med både øst og vest, gav det økonomiske grundlag for de storslåede paladser, som byen er så fuld af.
Vi har vor egen motorbåd til og fra Venezias centrum, Markuspladsen. En lille spadseretur vil give et indtryk af byen, før der bliver mulighed for at spise lunch på egen hånd. Eftermiddagen bliver herefter fri til egne opdagelser eller måske en tur i de traditionelle gondoler.
Dag 4
Dag på egen hånd. Måske frister kabinebanen til Monte Baldo eller et besøg på vinmuseet i Bardolino. Rejselederen giver gerne tips og ideer.
Dag 5
Dagens udflugt bliver til spændende Verona. Byen udvikledes allerede under romerne og fik sin storhedstid under familien Della Scala i 1200 – 1300 tallet. Charmerende, skøn, hyggelig og smuk er blot nogle af de superlativer, som byens besøgende anvender. En historisk rundtur indleder dagen, og herefter bliver der tid til selv at udforske Verona i eget tempo. Måske frister et besøg på den romerske arena, kendt for sine imponerende opera-opførelser om sommeren. Ud på eftermiddagen går turen til Valpolicella, kendt for blandt andet kult-vinen Amarone. Vi besøger en lille familie-drevet vingård, hvor vi lærer, hvordan man producerer Amarone, og selvfølgelig også skal smage de ædle dråber.
Dag 6
Dag på egen hånd. Mange skal nok have klaret ferie-shoppingen, og netop denne dag besøger det ugentlige marked Garda.
Dag 7
Dolomitterne er med sine dramatiske toppe en fantastisk naturoplevelse. I løbet af dagen passerer den ene herlige udsigt efter den anden forbi bussens vinduer. Vi kommer igennem Val di Fiemme og Val di Fassa. Her stopper vi på et gammelt herberg med mulighed for at spise lunch. For de, der har lyst, bliver der tid til en lille spadseretur frem til skibyen Canazei. Vi fortsætter op over Passo Sella, hvorfra vi nyder et storslået panorama, da vi er 2.140 m. over havets overflade. Hjemturen går igennem Val Gardena.
Dag 8
Afgang til lufthavnen i Milano for videre hjemrejse til Danmark efter en uge med mange nye indtryk.