Playa de las Américas/Los Cristianos, Tenerife
De fleste gæster foretrækker at opholde sig i de sydlige, meget velorganiserede byer Playa de las Américas og Los Cristianos. En smuk, lang og indbydende strandpromenade forbinder disse to meget populære feriebyer på sydkysten, hvor livet er afslappende og atmosfærefyldt, men også hektisk og pulserende. Der er et stemningsfuldt ferieliv i Playa de las Américas - det sørger det store udvalg af restauranter, caféer, barer og en bred vifte af forlystelser, danserestauranter, diskoteker og kasino for. Et prægtigt handelsliv og en skøn strandpromenade gør Los Cristianos til en dejlig by med autentisk charme - en by, hvor man kan smelte sammen med de lokale og opleve ægte kanarisk stemning på nært hold. De sammenhængende byer Playa de las Américas og Los Cristianos har alle tænkelige faciliteter for selv den kræsne feriegæst.
Lejligheder Villa Tagoro - Bravo-kategori 3+
All Inclusive-lejlighedshotellet Villa Tagoro er charmerende med et stort, indbydende poolområde. Der er mange faciliteter - og alt er inkluderet. Det vil sige mad og drikke og adgang til de mange faciliteter. Villa Tagoro er meget populært med mange gæster året rundt. Blandt faciliteterne er restaurant, barer, sauna, billard, bordtennis, squash, minimarked, frisør, tv-stue og spillerum. Et godt valg, hvis man gerne vil have liv omkring sig, bo godt og have megen ferie for pengene.
Lejligheder
Man bor i rummelige to-værelsers lejligheder med separat soveværelse, opholdsrum med køkken. Badeværelse og balkon eller terrasse. Der er tv, radio, safebox, telefon og aircondition. To-værelsers lejligheder til maksimalt tre voksne og et barn.
Afrejse
28. november 2010 fra Billund og Kastrup
Prisen inkluderer
• Flyrejse tur/retur
• Indkvartering lejligheder Villa Tagoro
•
All Inclusive
• Dansk rejselederservice
• Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
• Mad om bord på flyet kr. 150
• Transport til og fra hotel kr. 100
• Flytillæg med afrejse Billund kr. 100
• Afbestillingsforsikring kr. 195 (anbefales)
• Årsrejseforsikring kr. 199 (anbefales)
• Enkeltværelsestillæg kr. 1.100
• Postforsendelse af billet kr. 39 (pr. mail uden beregning)