De to komikere er yderst velbefarne inden for den danske comedyscene, blandt andet i det populære satireshow Drengene fra Angora, eller måske bredere kendt som de to Viasatnisser.
For første gang – bevæbnet med guitarer og spidsfindige tanker om deres eget liv, begiver Rune og Esben sig ud på hidtil ubevandret grund for dem – på en scene. Live. Bare de to, deres sange og deres betragtninger af livet.
Det er humor i en musikalsk kontekst, hvor oplevelserne fra drengenes hverdag får liv, og råt for usødet giver indblik i Rune og Esbens tanker om emner som kvinder, sex, dårlig samvittighed, hippe bymennesker og noget så aparte som hesteselvmord. Det er ublut, musikalsk og hylende morsomt.
De to musikanter startede deres turné rundt i landet i november 2012, og optrådte for udsolgte sale. Nu er de tilbage med et endnu bedre show samt et pigeband.
Se video fra showet
Tid og sted:
Bremen Teater
Nyropsgade 39-41
1602 København V