0 varer i din kurv
Rejser

Cuba Rundrejse

Rundrejse og badeferie inkl. udflugtspakke

Pris pr. person. kr.18.998,-
Pris pr. person v/2 personer
Dato:
Afrejse d. 1/2 2015 fra Billund eller 15/2 2015 fra Kastrup
Rejselængde:
15 dage
Rejseselskab:
Bravo Tours
Sådan gør du:
Bestil rejsen hos Bravo Tours på tlf. 7010 1077 eller på www.bravotours.dk/tilmelding. Oplys arrangement 2000A


Køb nu
Tag med til den største ø i Caribien, nemlig Cuba. Alene navnet sætter gang i fantasien. For sit indre billede ser man de smukke mennesker, den høje cigarføring, de prangende amerikanerbiler og de pastelfarvede kolonibygninger i forfald. Kom på sporet af Castros gamle Cuba, oplev fortiden i Havanas gamle kvarterer, få Ernest Hemingway helt ind under huden, se absolut storslået natur i tobaksplantagerne, hør om revolutionshelte og nyd endelig livsglæden og den høje komfort på de cubanske hoteller.

Cuba er en rejse i et sansefyldt land med meget store kontraster og meget store rejseoplevelser for søgende og eventyrlystne rejsende.

1. dag – Velkommen til Cuba
Flyet letter fra dansk grund og flyver til Cuba i det caribiske øhav. Sommerfuglene i maven er sikkert fulgt med hele luftvejen over Atlanterhavet. Allerede ved indflyvningen fornemmer du en fabelagtig ferieø, som du nu skal opleve i fulde drag i de følgende dage. Flyet sætter landingshjulene på cubansk grund og efter afhentning af bagagen bydes du velkommen af din danske rejseguide, der følger med i transferbussen ind til Havana, hvor du indlogeres på et centralt beliggende hotel, hvor vi skal bo de følgende dage. Aftensmaden nydes inden vi går i seng.

2. dag – Hele Havana rundt
Efter morgenmaden afholder vi informationsmøde. Herefter tager vi på byrundtur i landets farverige hovedstad. Vi besøger det historiske centrum af byen, der blev grundlagt allerede i 1515 og i 1982 blev optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Den gamle bydel har masser af smukke torve og bygninger. Vi oplever byens ældste torv Plaza de Armas ("Våbenpladsen"), hvor den tidligere generalkaptajns palads er placeret, og hvor vi også ser det dori-ske tempel El Templete. To gader længere mod nord finder vi Plaza de la Catedral, hvor vi ser den smukke katedral bygget i barokstil.
Den nobelprisbelønnede forfatter, Ernest Hemingway, boede i over 20 år i og omkring Havana. Han drak i barerne, fiskede ved kysten og anvendte Cuba som baggrund i mange af bøgerne som fx Den gamle mand og havet. Vi besøger hotel Ambos Mundos, hvor vi tager et kig ind i det værelse, hvor Hemingway ofte havde bopæl i 7 år tilbage i 1930´erne, her skrev han "Hvem ringer klokkerne for?"
Når frokost tiden nærmer sig besøger vi en Paladar, (privat ejet restaurant) hvor vi får lidt god mad. Herefter går turen
til det moderne Havana, hvor vi ser den grandiose præsident- og regeringsbygning Capitilio, havnefronten Malecón og Revolutionspladsen, hvor Fidel Castro afholdte sine berømte (eller berygtede) maraton-taler. I eftermiddagstimerne aflægger vi Hemingways dejlige hus, Finca la Vigia, et besøg, her levede han fra 1939 til 1960 med sin kone og sine elskede hunde og katte. Vi vender tilbage til hotellet og spiser aftensmad sammen kl. 19.00 inden vi tager en tur op på det gamle fort, hvor vi skal opleve en ægte kanonskudsceremoni Godnat i Havana.

3. dag – Høj cigarføring i Viñales og besøg i indianerhule
Vi spiser cubansk morgenmad og gør klar til dagens oplevelser. Vi begiver os mod Pinar del Rio i det vestlige Cuba, der er kendt for sine tobaksplantager og for at fremstille nogle af verdens bedste cigarer. Vi besøger en cigarfabrik for at få et nærmere indblik i den ædle kunst at fremstille cigarer ved at rulle rigtigt. Vi besøger den naturskønne Viñales-dal, der figurerer på UNESCOs verdensarvliste takket være sit kuperede landskab fyldt med flora og fauna. Vi oplever det enorme murmaleri Mural de la Prehistoria, som blev fremstillet i 1960’erne på foranledning af Castro for at vise det socialistiske menneskes tilsynekomst fra urtiden. Efter frokost lægger vi vejen forbi grotten Cueva del Indio ("Indianerhulen"), hvor indianere begravede deres døde og gemte sig for den spanske overmagt.
Vi tager på en lille sejltur i grotten, der ifølge sagnet giver mulighed for at opnå evig lykke.
Turen fortsætter lidt endnu - vi tager ud og overnatter i naturen - om end det bliver bounty strand på øen Levisa, eller en tur ind i imellem de smukke frodige bjergskråninger ved Soroa, afhænger af hotel ledigheden. Aftenmaden nydes inden sengetid.

4. dag – I ét med naturen
Alt afhængig af hvilket af de fantastiske ovenstående overnatningssteder vi befinder os på, så er der i dag dømt fri tid til ren afslapning og oplevelse. Så medbring gerne både badetøj og de gode gå sko - begge dele kan blive nødvendige. Programmet for denne dag vil komme, når vi er på selve rundrejsen. Kl. ca. 17.00 vender vi tilbage til Havana, hvor vi indlogere os på hotel og spiser aftensmad.

5. dag – Skatte-søen og svinebugten
Turen i dag går længere sydpå - efter morgenmad tager vi på en rejse tilbage i tiden. Vi skal besøge halvøen Zapata, hvor Guamá området også byder på spektakulær natur. Guamá er den største naturlige sø i Cuba som snor sig mellem 12 små øer. Søen bliver kaldt for skatte-søen. Vi tager på en lille gåtur ind imellem 32 statuer, som er en rekonstruktion af indianer landsbyliv. Boligerne her ude er omdannet til hotel og de symbolisere hvordan byen så ud; de er nemlig forbundet med en træbro. Taino folket var den største stamme der var i Cubas forhistorie og ved denne lille gåtur får man et indblik i hvordan de levede deres liv flere hundrede år tilbage i tiden.

Tilbage på fastlandet besøger vi en krokodille opdrætsfarm, her lever den cubanske og amerikanske krokodille i deres naturlige men beskyttede omgivelser. Farmen huser også andre truede dyrearter som er en meget vigtig brik i Cubas fauna, det er vigtigt at beskytte disse dyr mod ukontrolleret jagt.

Frokosten nyder vi i samme område inden vores tur fortsætter mod Cienfuegos. På vejen besøger vi den verdensberømte svinebugt, hvor museet giver os et godt indblik i historien, med billeder, kort, plakater og nogle våben. Stoltheden cubanerne selv har taget i at have stået op til deres hjemland og deres revolution er håndgribeligt, at kan næsten føle det u luften der.
I Cienfuegos indlogeres vi os på hotel og spiser aftensmad.

6. dag – Cienfuegos og Trinidad
Efter morgenmaden begiver vi os ud på en gå tur rundt i Cubas reneste by, Cienfuegos. Vi aflægger midtbyens park et besøg, her bliver vi budt velkommen af endnu en statue af José Marti, som stolt danner centrum af byen. Det smukke gamle teater Thomas Terry, fra slutningen af det 19 århundrede, slår dørene op for os, så vi kan se den imponerende arkitektur. En slentre tur ned af boulevarden bliver der også tid til inden vi køre ud til den botaniske have, hvor vi får en professionel rundvisning. Vi spiser frokost i nærheden og fortsætter til Trinidad by. Her vil der være lidt tid på egen hånd til at danne sig et første hånds indtryk inden indkvartering og aftensmad. Om aftenen er der mulighed for at opleve de ægte cubanske rytmer helt tæt på, når vi besøger det udendørs Casa de la musica.

7. dag – Vandretur i Escambray
I dag skal vi ud og røre os lidt. Efter morgenmad bliver vi hentet af gamle russiske militær køretøjer og transporteret op og ind i bjergene. Vores tur starter i La Sierrita dalen, hvor vi med det samme bliver indviet i modernaturs forunderlige verden. Vi begiver os ud på en ca. 3 km lang tur, moderat i sværhedsgrad, og her venter både fugleliv, vandfald, speciel flora, og en helt speciel stemning. Husk badetøjet, da her er mulighed for at blive kølet af i en af de naturlige små vandhuller med klart frisk vand. Efter vores frokost i smukke natur omgivelser, går turen tilbage til Trinidad, hvor der er tid til afslapning. Vi spiser aftensmad sammen.

8. dag – Trinidad by og Che Guevara
Efter morgenmaden tager vi, om ledigt, det gamle dampdrevne tog fra Trinidad Station til Manaca-Iznaga, hvor vi blandt andet besøger det yndefulde udsigtstårn, tilbage i Trinidad går vi en tur i de smukke gader. Byen er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Det er som at vandre i et stort og åbent museum. Byen blev grundlagt i 1514 af den spanske opdagelsesrejsende Diego Velázquez for at hædre den hellige treenighed – og byen lå godt her tæt ved Det Caribiske Hav og udmundingen af floden Río Arimao. Velázquez gjorde indianerne til slaver, men de døde hurtigt, hvorfor importen af sorte slaver fra Afrika begyndte. Vi besøger et museum og tager derefter et hvil på den lokale bar La Canchanchara, hvor det er muligt at nyde den lokale romdrik tilsat honning og ledsaget af toner fra levende musik.

Nu går turen mod Varadero, hvor en velfortjent badeferie venter, på vejen kommer vi forbi provinshovedstaden Santa Clara, der spillede en stor rolle i revolutionen, og byens mange monumenter minder en om dette. Byens nok vigtigste attraktion er revolutionshelten Ernesto Che Guevaras mausoleum, der blev bygget som følge af, at hans jordiske rester blev bragt tilbage fra Bolivia i 1997. Che Guevara bliver den dag i dag hyldet som en moderne og patriotisk figur på Cuba – blandt andet ved, at skolebørn hver morgen reciterer sloganet "Kommunistiske pionerer, lad os være som Che". I parken Parque Vidal markerer et monument, hvor en anden revolutionshelt, Leoncio Vidal, blev dræbt.

8. – 15. dag Varadero og hjem mod Danmark
Den sidste uge er til fri dispostion på den smukke Varadero halvø.
Varadero ligger på den lange smalle Hicacos-halvø og er et sand ferieparadis. Først på halvøen ligger byen med mange gode restauranter. I dagtimerne kan man her også gøre en god handel i butikker og boder, og når mørket falder på, er her et herligt aftenliv med salsarytmer, hyggelige barer og cafeer. Efter byen følger de flotte hoteller som perler på en snor langs den fantastiske hvide sandstrand.

Hotel Arenas Doradas – Bravo kategori 3+
Lækkert hotel i smukke omgivelser
Hotel Arenas Doradas er et perfekt hotel til familier og par, som ønsker en afslappende ferie nær strand og i et af de smukkeste områder på Cuba. Her bor man kun et stenkast fra den smukke hvide sandstrand med det indbydende turkisblå hav. Her er muligheder for diverse vandaktiviteter for alle aldre. Dette lækre resort er beliggende i et hygge-ligt og frodig område, hvor man rigtig kan finde tid til at slappe af. På hotellet er der flere spisemuligheder og restau-ranter, som byder på alt fra buffet til internationale og nationale køkkener, som har noget for enhver smag. Der er også flere forskellige barer på hotellets område.
Se mere på www.bravotours.dk

15. dag Hjemrejse
Vi flyver tilbage til Danmark med masser af sansefyldte oplevelser i den personlige bagage.

Inkluderet i rejsen:
Flyrejse til Cuba tur/retur.
Mad om bord på flyet.
Velkomstmøde.
1 uges rundrejse på mellemklasse hoteller
Halvpension på rundrejsen.
Udflugter på rundrejse iflg. program.
1 uges ophold på Hotel Arenas Doradas.
All Inclusive på Hotel Arenas Doradas.
Danske rejseledere.

Valgfrie tilkøb:
Afbestillingsforsikring kr. 595.
Årsrejseforsikring kr. 675.
Business Class kr. 5.000.
Tilkøb af ekstra benplads på Standard Class kr. 500 pr. person pr. vej
Seating om bord på flyet fra kr. 100.

Obligatoriske tillæg:
Drikkevarer til maden.
Visum kr. 200.
Afrejseskat ca. 25 CUC. Kontanter medbringes.
Drikkepenge.
Eneværelsestillæg kr. 2.000.
Prisen for at få tilsendt billet pr. post er kr. 75 (pr. mail uden beregning).

Business Class:
Der findes i alt 18 sæder om bord som er Business Class, og her er inkluderet:
Business Class måltider om bord (et hovedmåltid ved rejsens start samt et lettere måltid)
Gratis drikkevarer
Business Class sæder med liggekomfort, ekstra bredde og benplads
Gratis seating
Separat kabineservice
Travellers kit på udrejsen
Lounge adgang før afrejse i henholdsvis København og Billund
Separat check-in skranke i udrejse lufthavne
Der må medtages 30 kg bagage / person.
Der må medtages 5 kg håndbagage / person.
Tilkøb af business Class koster 5.000 dkk/person.

Standard Class:
Der findes i alt 229 pladser om bord som er Standard Class, og her er inkluderet:
Standard måltider om bord (et hovedmåltid ved rejsens start samt et lettere måltid)
Gratis drikkevarer ved servering (ekskl. spiritus)
Der må medtages 20 kg bagage/person.
Der må medtages 5 kg håndbagage/person.
Tilkøb af ekstra benplads
Når du sidder på Standard Class har du muligheden for at tilkøbe ekstra benplads – sæder med ekstra benplads
findes på række 5, 18 & 19

Seating
Hvis du vil være sikker på, at sidde ved siden af dine medrejsende skal du bestille dit sæde ved køb af rejsen. Pri-sen
på seating koster fra 100 dkk /person per vej afhængig af hvor i kabinen du vil sidde.
Hvis der ikke tilkøbes seating kan vi ikke garantere at man sidder ved siden af sine medrejsende – dette skyldes at
der er 7 sæder per række, og at de fleste rejser to og to.

Rejsen gennemføres ved minimum 17 deltagere.

Vi tager forbehold for trykfejl, prisændringer, udsolgte og aflyste arrangementer.
Tilmeld nyhedsmail
Få tilbud på oplevelser inden for rejser, koncerter, teater og meget mere én gang om ugen.
Tilbud
Mx.dk
Gosave.dk
Metro-media.dk
Soundvenue.dk
Cookie- og privatlivspolitik
Handelsbetingelser
Kontakt
Facebook
Metroxpress A/S
Lygten 39, 2400 København NV.
CVR-nr: 26215846
Copyright 2013 Metroxpress A/S